Konkurrencebetingelser

  • Kun klasser i grundskolen fra 0.-10. klasse kan deltage. Kampagnen løber fra den 7.-20. september 2026. Det er gratis at tilmelde sin klasse/klasser. Konkurrencen er ikke købsbetinget, men forudsætter, at klassen er tilmeldt den landsdækkende kampagne, Alle Børn Cykler.

  • Klasserne dyster i kampagnen om at cykle flest dage. I løbet af de to kampagneuger samles der point til den afsluttende lodtrækning ved at cykle så mange dage som muligt. Cykelture i weekenden, i fritiden og i skoletiden tæller også som en cykeldag. Cykling med hjelm samt at udføre et cykeltjek giver ekstra point.

  • For at deltage i lodtrækningen skal klassens lærer senest den 4. oktober indtaste elevernes samlede cykel- og hjelmdage samt cykeltjek på den profil, som du som lærer får tildelt ved tilmelding. Gør du ikke det, deltager din klasse IKKE i den landsdækkende lodtrækning om hovedpræmien.

  • Vinderklasserne findes ved, at klassens cykel- og hjelmdage samt cykeltjek divideres med antallet af børn i klassen. På den måde udregnes klassens gennemsnitlige antal cykel- og hjelmdage samt cykeltjek pr. elev, som konverteres til lodder i den afsluttende lodtrækning om hovedpræmien. Antallet af elever i klassen har derfor ikke betydning for klassens vinderchancer.

  • Vinderklasserne findes ved lodtrækning den 5. oktober. Vinderklassernes lærere kontaktes umiddelbart herefter for at aftale levering af præmien.

  • Cyklistforbundet forbeholder sig retten til at omtale vinderklasserne i forbindelse med omtalen af Alle Børn Cykler-kampagnen på Cyklistforbundets forskellige platforme.

Til lærere

Derfor skal I være med

Bak op om dine elevers cykling med Alle Børn Cykler og få friskere og mere læringsparate elever.

Til lærere

FAQ

Hvor, hvordan, hvornår og hvis nu? Få svar på hyppigt stillede spørgsmål om Alle Børn Cykler.

Til lærere

Principia i Skolen med HF Christiansen

Bestil et klassesæt af mountainbikes, kom afsted på to dages MTB-kursus på Slette Strand - Danmarks bedste MTB-kursussted og giv dine elever en god og sjov måde at samles om en fysisk aktivitet på.