Derfor skal I være med
Bak op om dine elevers cykling med Alle Børn Cykler og få friskere og mere læringsparate elever.
1.Tjek cyklerne
Elevernes cykler skal være køreklar. Giv forældrene besked i så god tid som muligt om, hvornår I skal på cykeltur, og bed dem tjekke barnets cykel og hjelm. Send dem evt. vores Cykeltjek-guide.
2. Tjek eleverne
Det er rart at vide, hvor gode dine elever er til at cykle, inden du skal have dem med ud i trafikken. Lav en træningsdag i skolegården, hvor I fx leger nogle sjove cykellege, øver at cykle på én lang række etc. Du vil hurtigt kunne se, hvis der er noget, eleverne har behov for at træne, og hvilke elever du måske skal være særligt opmærksom på undervejs på turen.
3. Læg ruten
Vælg så vidt muligt en rute med cykelsti, langs lukkede stier, i skov eller andre steder uden for meget trafik. Lad der ikke gå Danmark Rundt i den. Hold hellere ruten kort og simpel de første par gange. Det vigtigste er, at både du og dine elever får en god oplevelse, så I får lyst til at tage cyklerne på tur igen!
4. Lav aftaler med eleverne
Gennemgå ruten med eleverne på forhånd og tal om, hvordan I gør, hvis I fx bliver delt i et lyskryds eller skal dreje til venstre.
5. Udpeg en bagtrop
Beslut hvem der er bagtrop (anden lærer, forælder eller en elev) og sørg for, at I kan få kontakt telefonisk undervejs.
6. Pak plaster og pumpe
Man skal aldrig gå ned på udstyr, så husk plaster, lappegrej, cykelpumpe, vand og panikchokolade til at give blodsukkeret et skud til hjemturen - eller telefonnummeret på en flink forælder, der kan hente de nødstedte.
7. Snak om hvordan det gik
Når I er så er vel hjemme igen, så husk at få snakket med eleverne om, hvordan det gik. Var der nogle udfordringer undervejs? HVordan løste I dem? Hvad skal I gøre anderledes næste gang?
Bak op om dine elevers cykling med Alle Børn Cykler og få friskere og mere læringsparate elever.
En velsmurt cykel er nøglen til en god cykeltur. Lav et cykeltjek - og få ekstra point i Cykeldysten.
Vi sætter elevernes egne cykelvaner til debat gennem spændende materialer og vores særlige KM-Challenge.