Alle Børn Cykler Prisen

Hvert år uddeler Cyklistforbundet "Alle Børn Cykler Prisen" til en lærer, der gør en helt særlig indsats for at bære cykelglæden videre til sine elever.

Så kender du en lærer, der fortjener prisen? Det kan fx være en lærer, der opfordrer sine elever til at cykle til skole og i fritiden, er en rollemodel ved selv at cykle meget, bruger cyklen aktivt i undervisningen eller hjælper ikke-cykelvante elever op på cyklen.

Indsend din nominering senest den 30. oktober. 

De har vundet Alle Børn Cykler Prisen

Søren er årets cykellærer 2025

Søren Bertelsen fra Herlev har gennem flere år været en virkelig cykel-ildsjæl, der sørger for, at børnene kan cykle, når de går fra indskolingen til mellemtrinet – og har de ikke en cykel, så skaffer han en til dem.

Læs Sørens historie

Lærer i Mariager får Alle Børn Cykler Prisen 2024

Vibeke Krustrup Andersen på Mariager Skole får børnene i 0. klasse op på cyklen i en grad, hun har fået Cyklistforbundets lærerpris, Alle Børn Cykler Prisen 2024.

Læs mere

Alle Børn Cykler Prisen 2023 går til specialklasselærer i Stenløse

Lonni Pia Tyrrell er lærer i en specialklasse på Lærkeskolen i Stenløse og giver gennem brug af cyklen selvtillid, frihed og højere selvværd til en gruppe børn, der ikke altid har det let. Det gjorde hende til modtager af Alle Børn Cykler Prisen 2023.

Danmarks nye lærerpris går til folkeskolelærer i Frederikssund

Sarah Phillips Hansen på Trekløverskolen i Frederikssund samarbejder med pensionister for at få flere børn til at cykle. Det var med til at gøre hende til den første modtager af Cyklistforbundet nye pris Alle Børn Cykler Prisen.

Læs mere