Forældrehjørnet

Hjælp dit barn med at blive en sej børnecyklist, der cykler hver dag. Måske bliver det dit barns klasse, der vinder hovedpræmien i Alle Børn Cykler 2021: En toplækker mountainbike til alle elever i klassen og klassens lærer.

Her finder du inspiration og guides til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at blive en sej børnecyklist, og hvordan du kan bakke op om dit barns deltagelse i Alle Børn Cykler - den landsdækkende kampagne, som Cyklistforbundet kører på skoler over hele landet hver september.

Rigtig god fornøjelse

Støt dit barn i at cykle mere

I Alle Børn Cykler dyster eleverne på klassebasis om flest dage på cyklen. Al cykling tæller både til og fra skole, i fritiden til spejder, sport og vennebesøg og cykelture med familien. At cykle med hjelm giver dobbelt point, og er cyklen tjekket og køreklar, er der også et ekstra point at hente. Se i videoen nedenfor hvordan I gør - og print tjekslisten her

Sådan støtter du dit barn i at cykle mest muligt:

  • Hop på cyklerne sammen og hjælp dit barn med at samle ekstra point i fritiden, hvis barnets skolevej er for lang til, at det kan cykle i skole. Cykling i weekenden tæller også med.

  • Er dit barn ikke vant til at cykle til skole? Kør ruten igennem sammen, så dit barn kender turen og føler sig tryg.

  • Er dit barn usikker på cyklen? Styrk motorik, balance og koordinationsevne med sjove og enkle cykellege. Hent vores folder med gode cykellege lige til at gå til her.

Tjek cyklen sammen

En god cykel skal både være lovlig og god at køre på. Cykelmekaniker Magnus Lindhart gennemgår i denne korte film reglerne for lovpligtigt udstyr - og giver gode råd til hvordan man tjekker sin cykel, så man får maksimal køreglæde. Og husk: Et bestået cykeltjek giver point i den samlede konkurrence i Alle Børn Cykler.

Gode guides fra Cyklistforbundet

HVORFOR - DERFOR

  • At kunne cykle giver børn selvtillid og frihed til selv at cykle rundt til fritidsaktiviteter og venner.

  • At cykle styrker dit barns motorik og muskler

  • Hverdagscykling er en fin måde at få motion og bevægelse ind i dit barns liv.

  • Motion og bevægelse hver dag hjælper din barn med bedre at kunne koncentrere sig og lære i skolen.

Til forældre

Cykelhygge-events

Jyske Bank inviterer flere steder i landet til Alle Børn Cykler-Cykelhygge for hele familien. Ruten bestemmer I selv – husk at lægge vejen forbi Jyske Bank til et hyggeligt pitstop med mad, drikke og sjove konkurrencer.

Læs mere

Til forældre

Få nyhedsbrevet Børn Cykler

Masser af inspiration til dig, der som forælder eller fagperson vil hjælpe børn til gode cykeloplevelser og et godt og trafiksikkert cykelliv.

Tilmeld dig her

Podcast om børn og cykling

JERNHESTEN: Livet er bedre på børnecykel

Hvordan lærer du dit barn at cykle? Hvor tidligt kan du gå i gang? Hør Cyklistforbundets podcast om at cykle sig til en sundere og bedre verden - denne gang med fokus på børn og cykling

Lyt til JERNHESTEN #3

Om

Kampagnen kort

Alle Børn Cykler er landets største børnemotionskampagne, hvor typisk over 100.000 skole-elever på klassebasis dyster om at cykle flest dage til skole og fritidsaktiviteter.

Læs mere

Kan du lide, hvad vi laver?

  • At kunne cykle giver frihed, glæde og oplevelser. Vi arbejder for at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen for børn og voksne i byen og på landet og med cyklen som løftestang for at skabe en sund og bæredygtig verden.

    Støt arbejdet for cykelsagen

    MobilePay: Støt her og nu med et engangsbeløb via MobilePay 818-155. Du vælger beløbet. Vi siger tak.
    Bliv medlem: Meld dig ind i Cyklistforbundet - så får du adgang til en række medlemsfordele.