Cykelkonkurrence:

10 kilometer-challenge

Denne udfordring kræver dedikation og samarbejde. Hver elev i klassen skal nemlig cykle 10 km på én dag i løbet af kampagnen. I behøver dog ikke at cykle på samme dag. Men alle skal i mål, inden kampagnen slutter.

For nogen er det måske ingen sag, men 10 km er langt, hvis man bor lige rundt om hjørnet fra skolen, eller hvis man bor 10 km væk og skal cykle på en halvkedelig vej alene. Måske der skal et par friske hjælperyttere til for, at alle kommer i mål?

Så bak hinanden op, så hele klassen kommer over målstregen. Vi trækker nemlig lod blandt de klasser, der har klaret årets challenge, og der er et gavekort til Hjem-IS på 500 kr. i sigte for tre heldige vinderklasser.

Sådan er I med

Hop i sadlen og sæt derefter et stort fedt flueben i 10-kilometerboksen på køreskemaet. Husk at få jeres lærer til at taste det ind på klasses profil på alleboerncykler.dk. Det er nemlig sådan, I er med i konkurrencen*.


Konkurrencebetingelser

For at deltage i konkurrencen skal klassens lærer registrere klassens deltagelse på lærerens profil. Så husk at minde ham/hende om at få det gjort.

Cyklistforbundet forbeholder sig retten til at omtale vinderklassernes navne i forbindelse med omtalen af konkurrencen og Alle Børn Cykler-kampagnen på Cyklistforbundets forskellige platforme.

Flere konkurrencer

Har du den flotteste cykelvej?

Cyklen giver vind i håret, gode grin med kammeraterne og sjove oplevelser undervejs. Hvad er det flotteste, du har set på din cykeltur? Vis os det og vær med i konkurrencen om et gavekort til Zalando.

Læs mere

Challenge: Hele klassen på 2 hjul

Vi trækker lod blandt alle klasser, hvor alle elever har været i sadlen på én og samme dag, og kvitterer med en Cocio til alle elever i klassen.

Læs mere

Årets bedste holdnavn

Er I "Kool & the Gang", "De rullende romkugler", "Sanders sejeste cykelsild", "Helles Angels" eller noget endnu bedre? Vi kårer klasserne med de sejeste eller sjoveste holdnavne og byder på lækre snacks fra Coop 365 Økologi.

Læs mere